“Fordi det er Aabenraa” – Helle fandt både fællesskab og frihed i sin nye hjemby

Da Helle Stitz flyttede til Aabenraa, kendte hun ingen, men mærkede med det samme, at Aabenraa var noget særligt.


“Det er en lille by, ja – men der er så meget andet,” fortæller Helle Stitz medet smil. “Her kan du have en selvbetjeningsbutik midt i gågaden, og det fungerer bare. Når mine venner spørger, hvordan det kan lade sig gøre, siger jeg altid: ‘Fordi det er Aabenraa’. Selvfølgelig fungerer det.”

Helle arbejder som kulturformidler på kulturhuse og biblioteker i Aabenraa, hvor hun står bag alt fra børnearrangementer og podcastundervisning til lokale teaterprojekter.

“Jeg ville aldrig kunne få sådan et job i Aarhus – ikke som nyuddannet,” fortæller hun. “Her er der plads til at prøve ting af, vokse med opgaverne og faktisk være med til at skabe kultur i byen. Det er ret fedt.”

Corona, karantæne og kollegaer med slik

Flytningen til Aabenraa startede dog ikke helt som planlagt.

“Jeg fik corona i min første arbejdsuge,” griner Helle. “Så der sad jeg, helt ny i byen og i karantæne i min lejlighed. Jeg kendte ingen,og det var lidt hårdt.”

Men fællesskabet viste sig hurtigt.

“Heldigvis havde jeg nogle søde kollegaer, der kom forbi med slik og bøger – det er jo biblioteket,” siger hun. “Det gjorde bare en kæmpeforskel.”

En by, der bakker op

Siden da er Helle blevet en del af byens kulturliv – og hun mærker hver dag, at folk bakker op.

“Vi laver mange sjove ting for børn og familier. Lige i går spiste vi insekter,” siger hun med et grin. “Og i foråret havde vi teater medEddie Spaghetti, hvor vi lavede spaghetti-æsker og alt muligt. Folk her elsker, når der sker noget – og de møder bare op.”

Det er netop det, Helle elsker ved Aabenraa: samhørigheden og engagementet.

“Hvis der åbner en ny butik i gågaden, så ved alle det,” siger hun. “Folk vil hinanden noget her. Det gør en kæmpe forskel.”

Genbrug, grin og gode veninder

Uden for arbejdet har Helle kastet sig over en lokalpassion: genbrug.

“Der er et helt andet genbrugsgame her,” fortæller hun. “Når mine veninder kommer på besøg, tager jeg dem altid med på rundtur. De enderaltid med tasken fuld af skatte.”

Den slags små hverdagsoplevelser har gjort byen til mere end bare et jobsted – det er blevet et hjem.

Plads til at vokse

For Helle handler Aabenraa om frihed og muligheder.

“Der er så mange muligheder for unge – især som nyuddannet,” siger hun. “Man får ansvar, man bliver taget seriøst, og man mærker, at ens idéer betyder noget.”

Hun tænker sig om et øjeblik, før hun smiler og siger:“ Jeg synes virkelig, det har været fedt at flytte herned. Jeg føler, jeg har fundet mit sted.”

Join os på Insta

Bare nysgerrig? Eller allerede lidt forelsket i Aabenraa?Uanset om du bare vil snuse eller allerede har et hjerte, der banker for fjorden, fællesskabet og de bløde bakker – så er vores Instagram stedet for dig. Her deler vi små glimt fra hverdagen, store hjemvendinger, lokale grin og genkendelige steder, der vækker noget i maven.